Page 9 - Rosenholmeren_02-2020

Februar 2019 ROSENHOLMEREN 9
Mens vi taler om ligestilling

Forholdet mellem drenge og piger talte man ikke kvinder. Sådan så mødre ud. Det var der ikke noget
om. Det blev det nu ikke mindre spændende af. Det mærkeligt i.
rent praktiske lærte vi ved at følge dyrenes liv på En lille sand jydehistorie: Jens var en stor beundrer
Af Bent Bjerre Bach gårdene. Kærligheden måtte vi med større eller af kvinder, så han var altid at finde på første bænk
mindre held selv finde ud af efterhånden. ved årets gymnastikopvisning i forsamlingshuset.
Drenge kunne komme galt af sted, vælte på cyk- Han nød de små piger i de fine, blå hjemmesyede
len eller skære sig på lommekniven. Det anså vi dragter, de unge piger, der med udslået hår næsten
Alle, der som jeg voksede ikke for et større problem. Vi forventede, at en rask tåspidsdansede gennem salen, mens de sang: Vi er
op i et lille, mandsdomine- dreng klarede den slags uden at kny. børn af sol og sommer.
ret landsbysamfund, i mid- Piger kunne komme rigtig galt af sted. Selv om de Da konerne marcherede ind, prikkede Johannes
ten af sidste århundrede, kunne forstå, at vores tidligt lærte, at sprogets vigtigste glose var: NEJ, så ham på skulderen.
fædre efter en lang dags hårdt arbejde havde behov kunne det hænde, at en enkelt forglemte sig, når nat- Johannes: Nå, har tøgs do om’ed, Jens?
for at komme hjem i familiens skød for at hvile ud. tergalen slog i hegnet. Som en ældre mand hviskede: Jens: Jow! De æ måskie lit løs i kødet, men de æ
Når han havde vasket sig i bryggerset og spist af- Hvis no myrtern begyndt å blomster hwer gång så dejli fast i trinnet.
tensmaden - fåt nætter - hvilede han på sofaen med en pig, der it er jomfru, gik op o kjærkgollet, så I et mandsdomineret samfund er det måske så som
avisen foran sig eller over hovedet, indtil det kl. trower a it, der var manne, der behøwed en bru- så med ligestillingen, men vore mødre klarede skæ-
18.45 var tid til at høre Pressens Radioavis - i alle debuket! rene i en tid, hvor pengene var små, og rationering
tilfælde vejret. Var der noget, der kunne få damerne ved et kaffe- gjorde det næsten umuligt at skaffe mad og tøj til
Mor skulle selvfølgelig lige have vasket op og stil- selskab til at løfte øjenbrynene og nikke sørgmo- en stor børneflok, men de kæmpede for deres un-
let an til aftenkaffen, vasket ungerne, hjulpet dem digt, mens de kløede sig en ekstra gang i hoved- ger, og vi så dem sjældent vakle.
med lektierne, inden hun kunne sætte sig ved spise- bunden, med den femte strikkepind, så var det, hvis Først da jeg blev voksen gik det helt op for mig,
bordet for at strikke eller sy - hvis hun da ikke lige snakken faldt på en pige, der var blevet lokket eller hvor meget vi skylder dem – vore mødre - de stov-
skulle have lappet, strøget og lagt tøjet fra sidste havde gjort sig fortjent til prædikatet løs på tråd, te, jyske kvinder.
storvask sammen. og det, selv om flere af dem sikkert i løndom burde
Jo, vi hyggede os om aftenen, men gik tidligt i seng. sende en varm tak til Vorherre.
Mor skulle op kl. 5 for at lave morgenmad, hjælpe Man kan undre sig over, at vort samfunds indstilling
til med malkningen, smøre madpakker, sende bør- til kvinder og kønsmoral har ændret sig så voldsomt
nene i skole, vaske op, gøre rent, bage en jawkage i løbet af bare 50 år. Kun vi, der har oplevet det, ved,
(hastekage) til eftermiddagskaffen, vaske spande, hvor stor en katastrofe det var, for en ugift kvinde og
passe hus og have, snakke med posten, lave mid- hendes familie, hvis hun blev gravid i utide.
dagsmad, passe fjerkræ, gå med i marken for at Mens vi nærmest beundrede manden lidt, undså vi
tynde roer, køre korn eller hø ind, tage kartofler op, os ikke for at se ned på pigen.
koge korn til hestene og lave aftensmad. Skulle far Nåede parret at blive gift i tide, kunne man under-
i byen, lagde hun tøjet pænt frem på sengen i rigtig tiden høre en diskret mumlen fra de bageste kirke-
rækkefølge. Måske var der en bedstefar eller ”bej- bænke, hvis bruden var lidt trind om lænd.
ste” på gården, der skulle plejes. Hvert forår gjorde Var han ikke fin nok, ordnedes det i de bedre stil-
hun hovedrent, til jul blev grisen slagtet, en gang lede familier ved, at pigen rejste bort på diskret op- Havearbejde.
om ugen skulle ungerne i bad. Hver 3. uge var der hold og efter en tid vendte hjem med et stort ar på
storvask - og ind imellem ”ventede hun småfolk”. sjælen, fordi hendes barn, med eller mod hendes
Det var nu ikke noget, man gjorde stort væsen af. vilje, var blevet bortadopteret.
Anna sad f.eks. på tredjedagen efter sin barsel på Var hun stærk nok, beholdt hun barnet og tog arbej-
malkestolen og malkede sine fire køer - for som de som husbestyrerinde hos en enkemand, så endte
manden bemærkede: ”De æ jo it nown sygdom”. det ofte med bryllup.
Jordemoderen havde travlt i vort sogn. I de fleste fa- For mange pigers vedkommende blev barnet op-
milier var der mellem 4 til 8 børn. Hans og Mariane, draget hos bedsteforældrene. Det kom der stor glæ-
der levede et par generationer tidligere, havde re- de ud af. Og i de fleste tilfælde kom der senere en
korden - 24 børn. Minderne om familien findes sta- fornuftig karl forbi, der kunne se, hvor dejlig hun
dig i sognets kollektive erindring. Bl.a. Hans’ svar var, så tog han både hende og barnet.
til dommeren, da de en dag mødtes i retssalen pga. Far tjente pengene. Mor gjorde jo bare lidt rent og
en ubetalt regning. Tiderne var hårde. Da dommeren passede ungerne - ikke noget at tale om, med min- Arbejde i roerne.
hørte om de 24 børn, udbrød han overrasket: ”De dre det ikke blev gjort. Vi tog det som en selvfølge.
har sandelig ikke ligget på den lade side.” Hun skulle være der altid - med sukkermadder og
Hans: ”Nej! A lå po mawen!” omsorg - og det var hun. For de fleste unger var
Men Hans’ unger var velbegavede, vellidte og meget mor et godt ord.
flittige. Hans olde- og tip-oldebørn findes i stort tal Vore mødre lignede ikke vor tids radmagre fotomo-
ud over hele kongeriget – et i bispestolen i Aarhus. deller. De duftede som rigtige kvinder, for de brug-
Vi voksede op i en tid, hvor børn skulle ses, men te ikke parfume eller sminke. Forvildede de sig op
ikke høres. Man forventede stilfærdige, venlige og på vægten, dirrede nålen ikke sjældent omkring de
høflige børn. Det var ikke rart for en dreng at blive 80 - 90 kg - eller mere. De led ikke af anoreksi, for
kaldt en moged hwalp eller for en pige at få be- de havde lært at spise op. De skulle kunne klare
nævnelsen en nieswis eller endnu værre endnu let hårdt, fysisk arbejde, og det gjorde de uden at kny.
på tråd. De lignede tegneren Sikker Hansens store, frodige Høst.

EL:CON Hornslet A/S
Sortevej 12
8543 Hornslet
Tel 7266 7070
hornslet@elcon-as.dk Rodskov Forsamlingshus
Tlf. 2883 0025 eller leif@net-bb.dk

www.elcon-as.dk www.rodskovforsamlingshus.dk