Page 13 - Rosenholmeren_02-2020

Februar 2019 ROSENHOLMEREN 13
Line var 30 år, da hendes fader i 1897 giftede sig For i 1937 gik sønnen Rasmus fallit fra Højgaard. Den blev af besparelseshensyn udskilt fra resten af
med Christiane på 28. Line havde fået en stedmor, Den havde været i slægtens eje i de foregående 8 gravstedet, men også fordi stenene opfattedes som
der var yngre end hende selv, og efter 1901var der generationer. Den sommer blev der talt dæmpet ældgamle og værdiløse. Pokkers også.
nu to koner på det nye Højgaard. ved middagsbordet i Skovgaarden og øjnene blev
undertiden blanke. Som 5-årig forstod jeg ikke me- Gravstenen for min bedstefar Rasmus Kjær Peder-
Halling viste sin store hengivenhed, da Rasmus get, men vidste, at det drejede sig om Højgaard, sen og hans første hustru er til gengæld bevaret.
Kjær pludselig døde i februar 1905, og Christiane og at det var noget usædvanligt, som bevirkede, at Spørgsmålet er hvad der skal ske med den i fremti-
blev enke efter blot 8 års ægteskab. Sognet samlede gården skulle fraflyttes. den. Så længe jeg lever vil gravstedet blive bevaret,
ind til en mindekrans i rent Sterling sølv, som blev men jeg må nok se i øjnene, at jeg er den sidste af
hængt op i kirken. En del år senere foreslog pastor Alle i landsbyen kendte til de manglende indtægter, de efterlevende, der ønsker gravfeltet bevaret for
Asmund (senere provst i Auning), at kransen fik og det var samtaleemnet, når man mødtes i Brug- eftertiden, så dermed er et kapitel slut. På familie-
plads hos Peder Kjær (sønnen) på Skovgaarden. En sen. De manglende indtægter kan måske tilskrives gravstedet er også gravstenen for mine forældre:
guldsmed i Randers pudsede kransen og stjal i den Rasmus Kjær Poulsen, men kendt er det også, at Peder Kjær og Emma Kjær. (Jeg var deres eneste
forbindelse to sølvblade! Tømrer Grønning fremstil- 1930’erne var en tid med mange økonomiske pro- barn). Derudover som nævnt gravstenen for Chri-
lede et passende skab, som siden 1972 med indhold blemer. Ved fallitten forlod Poulsen–familien Høj- stiane og hendes 2. mand Laurs Laursen.
har været opbevaret hos Tage Kjær i Harlev. gaard for bestandig og det værste var, at Vesta blev
revet med i faldet. Gamle Rasmus Poulsen endte
derfor som en ruineret mand. Hans fallerede søn fra
Højgaard, Rasmus Kjær Poulsen, var i nogle år for-
pagter af Villendrup Nedergård, hvor hans far nu
også boede som aftægtsmand. I 2011 levede Ras-
mus Poulsens slægt ikke mere på Halling- egnen.
Lines forældre og bedsteforældre er som nævnt be-
gravet på Halling Kirkegård. Line er til trods for af-
standen i tid min faster. Jeg var 2 år, da hun døde og
husker hende ikke. Hun oplevede ikke sin søns fal-
lit, der ruinerede hendes mand og gav ham en trist
alderdom. Det, som havde tegnet så fint for Ras- Gravstedet for min familie på Halling Kirkegård
mus Poulsen, var endt i en katastrofe.

Rasmus Kjær Pedersens mindekrans

Efter mandens død boede Christiane de næste fem
år med børnene, PederSine og Peder, i huset på Hy-
acintvej 20. Christiane besluttede i 1910 at gifte
sig med Laurs Laursen (tidl. Tåstrup ved Ødum).
Han havde to år tidligere købt Halling Skovgaard
syd for Halling - mit barndomshjem. Min far, Peder
Kjær, var jo hans stedsøn. Der indkaldtes til et skif-
te og de to børns arv indsattes i overformynderiet.
Christianes andel 6205,- + 1551,- = kr. 7756,- Trekanten med det nedlagte gravsted for mine ol-
PederSines andel kr. 2326,- deforældre ses tydeligt - i forgrunden.

Peders andel kr. 2326,- Jeg fandt frem til Rasmus Poulsen og Lines grav-
sten i år 2000. (Ved en fejl var navnet Lene først Siden 1972 har jeg, Tage Kjær, boet i Framlev og
blevet indhugget). Stenen stod i lapidariet på Hal- har et naturligt tilhørsforhold til Framlev Kirke
ling kirkegård, men blev kørt til skærveknusning bl.a. gennem menighedsrådsarbejde og ”frivillig”
uden mit vidende omkring 2017. i sognearbejdet. Jeg kan forudse, at jeg ikke bliver
begravet ved mine forfædre i Halling, og man må
Deres sten var sat til side af helt naturlige histori- forvente, at gravstedet forsvinder i lighed med så
ske grunde. Stenen fortæller, at han var sognefoged mange andre på Halling Kirkegaard. Når gravste-
og ”Dannebrogsmand” – en lavere orden end rid- det derfor engang i fremtiden sløjfes, skal Halling
derkorset. (Denne udmærkelse afskaffedes engang sogns menighedsråd (pt. Ådalens menighedsråd)
i 1970’erne). Rasmus var som nævnt gift med Line, tage stilling til, om nogle af disse tre sten er be-
min faster. varingsværdige. Man må håbe, at Hallings lokal-
Jeg husker stadig Rasmus Poulsen som manden, historie ikke taber alt for mange beretninger om de
der gik på jagt og derved kom forbi Halling Skov- gårde og personer, der har haft en betydning for eg-
gaard (mit barndomshjem). Han havde en umåde- nen. Lad nu dette være mit bidrag til historien og
lig lang og lav jagthund og var en særdeles venlig eftermælet om de to familier.
Rasmus Poulsen på Halling Højgaard afløste i og stille mand. Det forbavsede mig, at min far ud-
1905 sin svigerfar som sognefoged. Nogle år se- viste en lidt negativ indstilling over for ham. Årsa- Efterskrift
nere udnævntes Rasmus Poulsen til dannebrogs- gen var måske den, at Rasmus Poulsen ved skiftet i Her slutter min beretning om de to familier. Rasmus
mand: ”Sølvordenen af Dannebrog” 1910 var beskikket som værge for min far og hans Poulsen og Lines grav på Halling Kirkegård er sløj-
halvsøster. Utak er verdens løn. fet og stenen er kværnet. Rasmus Poulsens forfædre
Rasmus Poulsen & Lines børn. må formodes at være begravet samme sted, da Hal-
Rasmus Kjær Poulsen…. født 1893 Familiegravstedet og dets fremtid ling Højgård var en slægtsgård i 8. generation. Må-
Laura Poulsen…………. født 1897 Jeg husker naturligvis ikke min bedstefar Rasmus ske har Højgård tidligere haft eget familiegravsted.
Signe Poulsen………… født 1898 Kjær Pedersen, hvilket skyldes hans høje alder, da Lines forældre og bedsteforældre (mine oldefor-
Asta Poulsen…………. født 1899 han i 1897 giftede sig 2. gang med min bedstemor ældre) er ligeledes begravet på Halling Kirkegård
+ yderligere fire børn, der døde som små. Christiane. Hende husker jeg til gengæld og var også ”Gravstedet inden for hovedlågen”. Line oplevede
med til hendes begravelse i 1954. Hun ligger begra- ikke sin søns fallit, der ruinerede hendes mand og
Landbrugskrisen ventede i 1937 vet på nabofeltet med sin 2. mand, min stedfader gav ham en trist alderdom. Det, som havde tegnet
Inden sønnen Rasmus Kjær Poulsens overtagelse Laus Laursen. Laus var også gift for 2. gang, og de- så fint for Rasmus Poulsen, var endt i en katastrofe.
i 1924 af Højgård, som 9. generation, havde fade- res gravsten findes stadig på vores familiegravsted i Jeg kunne fortælle meget mere.
ren Rasmus Poulsen udstykket en parcel i Hallings Halling – med i alt tre gravsten. Gravstenen for mine
vestligste udkant. Her opførte han en anselig af- oldeforældre Peder Skriver (f. 1796) og hustruen Har læsere lyst til en samtale om Hallings fortid,
tægtsvilla, ”Vesta,” matr. 5f. Han og Line boede Ane Rasmusdatter er desværre forsvundet. Gravste- er man velkommen til at kontakte mig og aftale et
her fra 1924 til Lines død i 1934, hvorefter Rasmus det lå uden for hækken på trekanten og blev slettet møde. Det ville glæde mig.
Poulsen fortsatte med at bo i huset de næste 3 år. omkring 1943, hvilket jeg har en svag erindring om. Tage Kjær, tlf. 86 94 16 88